Nyt fra bestyrelsen oktober 2020

Kære medlemmer

Facebook

Som vi tidligere orienterede om, har vi oprettet en ny Face Book side for foreningens medlemmer som bestyrelsen administrerer og som skal bruges til kommunikation medlemmerne imellem – ikke som talerør for bestyrelsen.
Gruppe er nu oprettet og man kan tilmelde sig ved at gå ind på vor hjemmeside og find Privatgruppen: Grundejerforeningen Ellinge Strand og anmod om medlemskab, så går det hele automatisk.

Støj fra Kongelejren

Vi har, som vi meddelte på generalforsamlingen haft en længerevarende og positiv dialog med Kongelejrens bestyrelse vedrørende de støjgener, vore medlemmer har oplevet og som vi har opfattet som stærkt generende og uacceptable.

Vi har nu fået vished for, at Kongelejren har installeret et støjdæmpningsanlæg og bestyrelse havde aftalt et møde med Kongelejrens bestyrelse den 11. oktober 2020 hvor vi blev præsenteret for anlægget og dets funktioner.

Den samlede bestyrelse fra Grundejerforeningen var til stede ved mødet, samt den tilsynsførende og daglig leder Ingeniør Hans Chr. Rasmussen og Henrik Rasmussen fra bestyrelsen for Kongelejren. Bestyrelsen fik ved ankomsten en rundvisning i deres meget syntes vi velholdte lokaler.

Bestyrelsen fik så ved selvsyn demonstreret det meget imponerende nye lyddæmpende anlæg, der er monteret. Anlægget fungerer således, at der sættes en øvre grænse for de decibel, der må anvendes under deres udlejninger til gæster. Overskrides dette niveau, igangsættes der et gult roterende blink, der er monteret i loftet og efter 20 sekunder afbrydes strømmen til anlægget, og det kan så først startes igen efter, at der er skruet ned for anlægget.

Bestyrelsen prøvede at se virkningen i praksis og det virkede upåklageligt.
Vi gik så udenfor, for at høre om man blev genereret af lyden med de maximalt tilladte decibel, som der var skruet op til, og det var ikke tilfældet, selv om lyden kunne høres udefra.

Den tilsynsførende vil over nettet kunne følge med i hvad der sker,
– alt i alt et meget effektivt system.

Kongelejren har ikke selv musikanlæg, hvorfor det er gæsternes eget musikanlæg, der anvendes. Det har dog ingen indflydelse på systemet, idet dette alene virker efter lydniveauet.

Slutteligt fik bestyrelsen udleveret en kopi af deres omfattende ordensreglement, som var opsat flere steder i lokalerne. Blandt andet står der, at man ikke må støje efter kl. 23,00 og brug af musikanlæg udendørs ikke er tilladt.

I det store møde/festlokale kan vinduerne ud mod de andre grundejere ikke åbnes.

Alt i alt var bestyrelsen meget tilfreds med det, der blev demonstreret og det kan under alle omstændigheder konstateres, at Kongelejren har igangsat de foranstaltninger, vi tidligere er blevet lovet samt at det fungerer optimalt.
I øvrigt et rigtigt godt møde med en meget positiv dialog.

Vi håber i alle har det godt og passer på jer selv i disse Coronatider.

Mange hilsner
På bestyrelsens vegne
Jørgen Christoffersen
Formand